Aktiviteter

Spillermøder

CONSIMs primære aktivitet er afholdelse af spildage (spillermøder) i Valby Kulturhus i tidsrummet 11.00 - 18.00.

Valby Kulturhus
Valgårdsvej 4 / Toftegårds Plads
2500 Valby

Disse møder, ca. 12 årligt, afholdes dels for samværets skyld, dels for at introducere alle interesserede for brætspillets glæder.

Dette sker primært ved brug af brætspil som fx. "The Settlers" og "El Grande" (nogle af de få spil der er udgivet på dansk), og de som oftest noget tungere tog- (i fx 18xx-genren) og "civilisations"-spil.

Der bliver ofte spillet helt nyudgivne spil. Så hvis du har lyst til at være en af de første i Danmark til at prøve et nyt spil, så får du chancen på CONSIMs spillermøder.

Pris for deltagelse er dkr. 20,- (dkr. 10,- for medlemmer).

CON'er

RUBICON

CONSIM arrangerer sig egen årlige CON - RUBICON - hvor der spilles dag og nat i en hel weekend.

RUBICON var tidligere 2 på hinanden følgende spildage i Valby Medborgerhus, men der var et ønske om at gøre arrangementet til en døgn-con, hvorfor den transformerede sig til en sådan i 1998.

Viking-Con

Viking-Con blev første gang afholdt i 1982 i CONSIM-regi, og voksede fra 20 deltagere til ca. 500 på kun seks år.

I 1988 var Viking-Con (7) blevet så stor, at arrangementet blev udskilt fra CONSIM, hvorefter Viking-Con Selskabet selvstændigt har arrangeret de efterfølgende udgaver.

CONSIM har eget lokale på Viking-Con, hvor deltagerne er velkomne til et spil, eller bare en snak om samme.

Messer

Den mest populære messe blandt CONSIM-medlemmer er spilmessen i Essen, Tyskland.

Her bliver mange nye spil introduceret, hvorfor man kan finde deltagere fra hele verden.

En begivenhed af de helt store. Ja, faktisk er Messe Essen verdens største spilmesse. Besøg messens hjemmeside.

Der har i flere år været CONSIM-repræsentation på denne messe.

Rejser

En stor rejseaktivitet for foreningens medlemmer er selvfølgelig den ovenfor beskrevne.

Alan Moon (dygtig spildesigner - fx. Elfenland og Ticket to Ride) inviterer CONSIM-medlemmer til sin private CON: Gathering of Friends. Flere medlemmer har set sig nødsaget til at tage til USA et par gange for at deltage. Dyrt, men godt.

Du kan læse beskrivelser fra Gathering of Friends i rec.games.board nyhedsgruppen. Hvis ikke din internetudbyder stiller denne nyhedsgruppe til rådighed kan du besøge www.usenet.com.


Spændende artikler

Spilæske: Wabash

Winsome

Winsome Games er et must på Essen. Nogle af spillene kender vi nu under andre navne fra andre forlag.

 
Spilæske: Age of Steam

Age of Steam

ABC er lettere forvirret, men også ovenud begejstret. Læs om spillet der udgives af 2 firmaer.

 
Spilæske: Fische Fluppen Frikadellen

Fische Fluppen Frikadellen

Dette er beskrivelsen af et absolut anderledes spil der bliver bedre af at blive stykket sammen af flere spil.

 
Spilæske: Carcassonne

Carcassonne

AW fortæller om regelændringer til forskellige versioner af dette fantastiske lille familiespil.

 
Spilæske: Meine Schafe, Deine Schafe

Mine får - Dine får

Annemette forsøger at holde styr på fårene i dette franske spil i tysk "får"klædning.

 
Spilæske: Puerto Rico

Puerto Rico

AW beskriver spillet der blev kåret "Årets spil" i Tyskland 2002.

 
Spilæske: Aide de Camp 2

Aide de Camp 2

BZM er begejstret for dette redskab til PBEM-spillere.

 
Spilæske: Fürsten von Florenz

Fürsten von Florenz

AWs anmeldelse af dette geniale brætspil der er nomineret til prisen "Årets Spil" (2001) i Tyskland.

 
Spilæske: Korsun Pocket

ConsimWorld Expo

Robert beretter fra krigsspillernes Mekka.

 

Denne side er printvenlig!


Hovedmenu: