1830
Forfatter: Asger B. Clausen
Publiceret: 2001.05.07
1830 turnering på Viking-Con 18
Nyt land ved de store søer
I år samledes 16 personer omkring 1830 spillene på Tårnby Gymnasium under Viking-Con 18. I ventetiden op til turneringsstarten talte vi om, hvorvidt det var 10. gang eller 10 års jubilæum for 1830 turneringen. Ingen af os var sikre; men de fleste mente, at det var 10. gang. Sikkert er det dog, at turneringen i dag hører til blandt VCs klassikere.
Der blev spillet en indledende runde og en finale. De havde hver et sæt af små særregler, der er gennemgået senere i artiklen, men hvilede i øvrigt på standardreglerne. I forhold til tidligere år er der af hensyn til det vigende antal deltagere indført en præcisering af, hvem der deltager i finalerunden.
Ved spillets start skal banken indeholde præcis 2.200 $ pr. deltager ved det enkelte bræt. Ved spillets slut scorer man point efter procentvis andel + placering:
(egne $) / (sum af spillernes $) * 100 + placeringspoint
hvor placeringspoint er 10 for sidstepladsen, 20 for næstsidste o.s.v.
I finalerunden deltager vinderen fra hvert spil i den indledende runde. Såfremt der er færre end 4, suppleres med de spillere blandt de øvrige, der har højeste pointscore.
INDLEDENDE RUNDE
SÆRREGLER for dette scenario.
Lørdag d. 16. oktober 1999 kl. 15.30 - 20.00
P.g.a. en intensiv byudvikling lige øst for de store søer er en revurdering af kortet nød-vendig. Det udleverede 3-hexagon felt placeres på C15, D14 og D16. Hermed er dannet to nye OO-felter og der er en ny forbindelsesmulighed lige øst for de store søer.
BEMÆRK : der er ikke flere OO-brikker af den grund.
ERFARINGER.
Deltagerne havde med en enkelt undtagelse kun positive tilbagemeldinger angående ekstrareglerne. At nystartede selskaber ikke gik baglæns vakte en del forundring. Sammen med den egenskab, at der var et låg på kursstigningerne, var det nu fuldt bevidst.
Den negative tilbagemelding var et kon-struktivt forbedringsforslag. Det lød "hvis et selskab er helt uden tog i driftsrunden, skal det straffes under alle omstændigheder". Det alternativt forslag, som jeg godt selv ville have haft ideen til, blev :
- Intet udbytte og har tog => et skridt til venstre
- Intet udbytte, intet tog => et skridt skråt ned til venstre
Ved et af bordene fik en af deltagerne stor fornøjelse af den ændrede kursregulering. Han overtog et selskab i en meget lav kurs, udstyrede det med et lokomotiv og så gik kursudviklingen op - skråt op. Ikke noget med at støde på højre vægge, næh direkte fra lav til højkurs. Derved overhalede selskabets kurs flere af de andres, idet disse ikke gav så stort et udbytte.
Ved et andet bord lukkede en af deltagerne spillet ved bevidst at gå konkurs, uden at det var nødvendigt. Vinderen fra dette bord blev på denne måde udpeget alt for tilfældigt, hvilket blev understreget af at nr. 2 kun var 1 (der stå EN) $ efter. Der var en særdeles forståelig frustration hos de øvrige deltagere.
Jeg finder ikke selv, at det er godt spil, eller for den sags skyld udtryk for god spiletik, at lukke og slukke på den måde; men på den anden side, så skal der eksisterer en mulighed for at tvinge modstandere til konkurs, som en del af en vinderstrategi. Er der nogen, der har en god idé til en fast ekstraregel?
FINALERUNDE
SÆRREGLER for dette scenario
Søndag d. 17. oktober 1999 kl. 12.00 - ca. 16.30
Feltet H8 (2 til venstre for PRRs hjemstation) indeholder et trinbræt. En hexagon til at dække originalfeltet blev udleveret.
Chesapeake & Ohios hjemstation holder flyttedag. Den starter i et nyt felt C3 i det nordvestlige hjørne af brættet. De to nabofelter D2 og D4 redefineres samtidig. Nye felter blev udleveret.
BEMÆRK:
- C&Os mulighed for brug af dobbelttrinbræt er intakt.
- C&Os mulighed for brug af OO er øget.
- Det oprindelige felt er IKKE spilbart og dækkes med udleveret hexagon.
ERFARINGER.
Det blev en meget spændende finale. Ifølge deltagerne måske den mest spændende nogensinde. Vinderen Christian Cederberg anvendte de reviderede C&O muligheder, og Robert Rasmussen, der var lige efter som nr. 2, holdt sig tilsvarende langt væk.
At C&O kom op på brættets øverste venstre hjørne, gav et mere åbent spil. Bl.a. fik Erie og Canadian en interesse i at komme derover af p.g.a. C&O skinnebygning.
Alt i alt er det mit indtryk, at årets 1830 turnering var en succes.