1841

Fra dengang Liren var noget værd

Dette er ikke en anmeldelse, som jeg først havde tænkt mig at skrive, idet jeg endnu ikke har spillet 1841. Vi var nogen, der troede det; men efter at have nærlæst reglerne, er jeg kommet til den konklusion, at vi spillede et helt andet spil.

Det vi spillede var en blanding af 1830 og 1841. Et rigtigt godt spil, men vi havde langt fra alle de nye ting fra 1841 med, og nogle af disse spillede vi forkert.

Det bliver i denne omgang så en gennemgang af de nye regler, som 1841 egentligt består af. I et senere T&L må der så komme en rigtig anmeldelse.

For at kunne få det fulde udbytte af denne artikel, er det nødvendigt at kende 1830, for jeg tager udgangspunkt i dette spil i præsentation af 1841, således at kun ændringerne er beskevet.

Brættet

Der er flere nye elementer på spillepladen. Det drejer sig om havne, landegrænser og alper/appeniner.

Havne fungere som små byer, men kan kun være endestationer, de giver til gengæld godt (op til 70).

Landegrænserne er med til at bestemme, hvor et selskab må lægge skinner og stationer. Grænserne forsvinder efterhånden som faserne skifter, så der i starten er der Østrig, Schweiz og en række Italienske regioner, sidst i spillet kun at være Schweiz (et felt) og Italien.

Alper og Appeniner koster flere penge end de andre bjerge/bakker, og de har desuden en stor by der giver 0 (læs: nul) penge, så effekten bliver, at man kører kortere. De største 8-tog ignorerer disse "byer". De kan dog stadigt blokeres. Dette gør ikke, at man ikke bruger felterne, for på den anden side af disse bjerge, ligger der eksterne felter, som giver så godt, at det kan betale sig at køre efter dem alligevel (op til 200 penge).

Skinnestykkerne

Der er mange af de sjove skinnestykker, som man i andre 18xx-spil går og mangler.

Aktiekurserne

Aktiekurserne kan gå op til 516, og startkurserne ligger på 68-340, og de ligger med tre kolonners mellemrum. Nystartede selskaber kan starte med høje kurser, hvilket også vil være nødvendigt.

Aktiekurserne bevæger sig efter følgende mønster:

• For hvert papir der sælges falder kursen et felt lodret.
• Hvis der er aktier i "Bank pool" når aktierunden slutter, falder kursen et felt lodret.
• Hvis alle aktier er hos spillere eller selskaber, stiger kursen et felt lodret.
• Hvis selskabet ikke giver udbytte, falder kursen et felt vandret.
• Hvis selskabet giver mere i udbytte end kursen, stiger kursen et felt vandret.

Aktier i "Initial offerings" giver udbytte til selskabet, og aktier i "Bank pool" giver til banken.

Både aktier i "Bank pool" og "Initial offerings" købes til den øjeblikkelige kurs, der er således ikke nogen oprindelig kurs at huske på.

Selskaber

Det er på selskabssiden at de største ændringer/-tilføjelser er sket, både antallet, typerne og mulighed for at gøre nye handlinger, er blandt disse nye elementer.

Der er to grupper af selskaber, de historiske og de ikke-historiske, forskellen er, at de historiske er de eneste, der har forud definet deres startstationer på brættet, og det er de eneste der kan startes før der er købt et 3'er-tog. De kan kun startes, hvis man har den tilsvarende koncession, og for nogle af dem er der forudbestemt deling eller sammenlægning når 4'er-toget bliver købt. Den sidste forskel er at de historiske selskaber ikke kan komme ind igen, hvis de først går ud. Der er ti historiske selskaber hvoraf fire går ud og tre kommer ind når 4'er-toget købes. Der er 14 ikke-historiske selskaber.

I begge grupper findes der små og store selskaber. De store selskaber ligner dem vi kender fra 1830, med 20%-direktøraktie og otte 10%-aktier. De små har en 40%-direktøraktie og tre 20%-aktier. De små selskaber starter med halvt så mange penge som de store, ved det at kursen på tavlen altid er for en "normal" aktie eller en halv direktøraktie. De små selskaber har færre stationer og kan have færre tog. De små selskaber har desuden en lavere maksimalkurs. De store selskaber kan i starten af spillet lægge flere skinnestykker per operationsrunde.

Små selskaber kan dog opgraderes til store selskaber, hvis man er tæt på maksimalkursen, ellers kan to små selskaber slås sammen til et stort, eller to store til et ny stort selskab. Effekten beskriver jeg længere nede i artiklen.

Selskaber kan i alt eje op til fem aktier i andre selskaber, og kan også eje direktøraktier, de kan endda starte nye selskaber. De køber altid fra banken, enten "Bank pool" og "Initial offerings". En koncern kan sammen med sin direktør ikke eje mere end 60 % i et selskab. Så man kan ikke sidde med et egentligt monopol.

Selskaber kan købe stationer fra andre selskaber, hvis det købende selskab har en ubrugt station til rådighed, og placeringen bliver mulig når den købte station fritlægges. Den station der sælges kommer tilbage til det sælgende selskab og kan i dets tur bruges andet sted, så her er en mulighed for at flytte penge unde at sælge tog.

Hvis en spiller i aktierunden ønsker at starte et nyt selskab, skal startkursen som normalt bestemmes og direktøraktien købes, men der udover kan direktøren med det samme købe så han har op til 40% af aktierne, dvs. kun direktøraktien i de små selskaber eller op til to ekstra aktier i de store selskaber. Nu er selskabet kørende, også selvom kun 20% er solgt. På dette tidspunkt bestemmes startby(er), de store selskaber kan have op til to startbyer. Disse stationer lægger ind med det samme (i aktierunden). Afhængig af hvordan de ligger i forhold til det skinnenet, der er bygget koster stationer 25, 50, 100 eller 200 per styk. Sammen med startstationerne skal man også betale for de stationer man senere ønsker at bruge. Af denne grund kan de høje kurser være nødvendige, når man maksimalt har 40% af kapitalen til at købe stationer.

Selskaberne får først pengene efterhånden som aktierne sælges, men selskabet kan en gang per operationsrunde tage en aktie fra "Initial offerings" og sælge ud i "Bank pool", det påvirker kursen, men der kommer penge i kassen.

Tog

Togene findes med numrene 2-8, hvor 6-8'-er tog er blivende tog. Det er kun store byer og røde områder, der tæller med når en rutes længde skal beregnes, alle de små byer og havne kommer gratis med. Til gengæld skal der mindst være to store byer på ruten, en stor by og en lille by er ikke nok til at kunne køre.

8'er-togene tæller endvidere ikke 0-byerne i alperne/appeninerne med til de 8 storbyer på ruten.

Priserne er følgende

• 2'er-tog koster 100 og forsvinder med 4'er-togene
• 3'er-tog koster 200 og forsvinder med 5'er-togene
• 4'er-tog koster 350 og forsvinder med 7'er-togene
• 5'er-tog koster 550 og forsvinder med 8'er-togene
• 6'er-tog koster 800 og er blivende
• 7'er-tog koster 1100 og er blivende
• 8'er-tog koster 1450 og er blivende

Spillets start

Der er ikke private baner med specielle egenskaber som i 1830, men der i mod en række koncessioner, en til hver af de historiske selskaber, der kan startes. Disse koncessioner kan man byde på i starten, og det foregår med hemmelige bud på alle koncessionerne på en gang. Den der totalt har budt højest får førstekøber kortet.

Efter tur afgøres en koncession af gangen og den der har budt højest får den til det, der er budt.

Man kan ikke starte et historisk selskab uden en koncession, og hvis man ikke udnytter en koncession går den tilbage til banken efter aktierunden. Her kan den så i næste aktierunde købes for 50 penge. Koncessioner kan lige som aktier, handles mellem spillerne i køberens tur.

Aktiehandel

Spilleren skal i sin aktietur først afgøre, om/ hvad han vil sælge, og derefter om / -hvad han vil købe..

Et køb er et af følgende:

• Købe en fri koncession fra banken for 50 penge
• Købe en aktie fra "Bank pool" til markedskursen
• Købe en aktie fra "Initial offerings" til markedskursen, pengene går til selskabet
• Købe et antal aktier i et selskab fra en spiller, minimumsprisen er 1 penge pr. aktie
• Købe en ubrugt koncession fra en spiller, minimumsprisen er 1 penge
• Købe en brugt koncession fra en spiller sammen med præsidentaktien, minimumsprisen er 1 penge i alt

Tvangssalg og bankerot

Hvis et selskab ikke har penge nok til et tog, skal det skaffe pengene, hvis selskabet af denne grund sælger sine aktier og usolgte aktier, er det til halv pris. Hvis det ikke er nok skal et eventuelt moderselskab bruge sine kontanter, derefter sælge aktier til halv pris. Til sidst kan man så nå til en spillerdirektør, der ligeledes kan blive nødt til at sælge til halv pris. Hvis en spiller går bankerot, sælges alle de resterende aktier, også de der ikke kunne sælges, fordi de ville have givet et direktørskifte i det berørte selskab, på denne måde kan direktøraktien komme til banken eller en anden spiller. Og-så pengene for de sidste aktiesalg går i det nødstedte selskab.

Spilleren kan så vælge at starte igen med 500 penge eller blot gå ud, men spillet stopper ikke.

Sammenlægning

I 1841 kan man sammenlægge selskaber af samme type, dvs. to små eller to store selskaber. Uanset om der er små eller store selskaber, kommer der et stort selskab ud af det. Alle aktiver (penge, tog, aktier og stationer) ender i det nye selskab, og her er så mulighed for, at der ikke er plads, og så skal de overskydende ting sælges eller afleveres.

Hvis der er tale om to store selskaber, bliver den nye kurs som udgangspunkt summen af de gamle kurser, dog med et maksimum på 250. Aktier byttes to til en, ved ulige antal har man valget mellem at få halvdelen af den nye kurs og aflevere den gamle aktie, eller betale halvdelen af den nye kurs og bytte aktien til en ny, det gælder selvfølgelig kun så længe, der er aktier tilbage.

Hvis der er tale om to små selskaber, er den nye kurs gennemsnittet og aktier byttes 20% for 10%, her vil det altid gå op, da der kun er 20% og 40% aktier i de små selskaber.

Spillets slutning

Spillet kan sluttet som i 1830, hvis banken løber tør for penge, og her spiller man den pågældende operationsrunde færdig. Hvis det sker i aktierunden spiller man videre til slutningen af første operationsrunde.

Derudover stopper spillet, hvis et selskabs kurs når 516 (den maksimale værdi). Sker det i en operationsrunde, spiller man det igangværende selskab færdig, man spiller altså ikke runden færdig.

Den sidste mulighed for at slutte spillet er, hvis alle eksterne bokse er forbundet med byer på brættet. Her spilles det igangværende selskab færdigt, hvorefter der sluttes.

Egne kommentarer

Det virker som om, at designerne har fyldt en masse nye og spændende ideer i 1841. Med alt dette må det blive et meget anderledes spil set i forhold til 1830. Bare de dele, vi havde med, gav et godt intryk af, at man skal tænke anderledes i dette spil. Her er nogle eksempler:

• Ved togmangel i et selskab, kan man hvis man har flere selskaber slå dem sammen og på den måde mindske an-tallet af tog, der er brug for
• Man kan bruge muligheden for at slå selskaber sammen til at øge aktiekursen og tilføre ny kapital
• Man kan bruge stationer til at flytte penge mellem selskaber, så man ikke skal bruge tog til dette
• Et selskab kan investere i et datterselskab, som kan bruges til at lave penge, uden at det fylder på hånden, eller giver et kurstab for spilleren

Min umiddelbare holdning er, at det virkeligt kan være værd at spille, men det er ikke bare et andet 1830. Det er et andet spil, men mange træk fra 1830. Det er desuden heller ikke noget lille spil, vi brugte, inklusiv en gennemgang af de regler vi spillede efter samt spisning og noget snak, 16 timer på spillet. På trods af dette så skal det prøves igen.