Spilfestival 2009

Spilfestival

Forfatter: Annemette Wolff

Publiceret: 2009.04.15

Spilfestival i Valby Kulturhus

Den 7. marts 2009 bød Spilbutikken Fantask igen velkommen til alle spilinteresseret, så de igen i år kunne komme og bruge en hel dag sammen om spil.

I år var vi rykket ned i Teatersalen og det var en del mindre plads, men så blev det hele bare så meget mere intens.

Igen i år var der brætspil, rollespil, figurspil, demospil og butiksområde, så der var mange aktiviteter til at beskæftige de fremmødte deltagere.

Consim stod for brætspilsdelen, og her var det en skøn blanding af nye og gamle spil, der var med.

Det helt hotte spil var Dominion i år, og det absolut mest spillede spil. Fantask havde stillet et spil til rådighed, som blev flittigt brugt i løbet af dagen. Det var hele tiden i brug. Og inden dagen var omme, var der hele fem spil Dominion i brug. Fantask spillet blev ved dagens afslutning trukket lod om blandt deltagere. Jeppe fra Roskilde var den heldig, der kunne drage af med spillet. Ellers var der en skøn blanding af spil lige fra det komplekse Agricola, til det mere overkommelige Settlers og Ticket to Ride. Mange Consimmer og andre fra min spillerkreds stillede op for at hjælpe med at forklarer regler, og igen i år gik det forrygende.

Og så var det glædeligt med alle de børnefamilier, der deltog i år. Vi var derfor rigtig glade for at vi havde taget spil som spøgelsestrappen, Can't Stop og Igel ärgern med, da dette fald i god smag hos de helt unge spillere og deres forældre. Men også Hey Thats my Fish blev spillet flittigt af både store og små.

Der blev denne dag også afholdt Danmarksmesterskaber i Carcassonne, og med 14 deltagere var det i år en pæn besøgt konkurrence. Så håber vi vinderen tager til verdensmesterskab i Essen til efteråret for at forsvarer de danske farver.

Rollespil for voksne var nedtonet i år, og i stedet havde man valgt at sætte rollespil for børn i Focus, og det var en stor succes. De små havde mange fornøjelige timer i selskab med Sebastian Flamant, der gik op i spillet med liv og sjæl.

HeroClix var hele dagen beskæftiget med at demo deres spil og Axis & Allies 10.ed. havde også deres borde fyldt med spillere.

Igen i år et vellykket arrangement, og vi takker Fantask for at afholde Spilfestival.


Spændende artikler

Spilæske: Wabash

Winsome

Winsome Games er et must på Essen. Nogle af spillene kender vi nu under andre navne fra andre forlag.

 
Spilæske: Age of Steam

Age of Steam

ABC er lettere forvirret, men også ovenud begejstret. Læs om spillet der udgives af 2 firmaer.

 
Spilæske: Fische Fluppen Frikadellen

Fische Fluppen Frikadellen

Dette er beskrivelsen af et absolut anderledes spil der bliver bedre af at blive stykket sammen af flere spil.

 
Spilæske: Carcassonne

Carcassonne

AW fortæller om regelændringer til forskellige versioner af dette fantastiske lille familiespil.

 
Spilæske: Meine Schafe, Deine Schafe

Mine får - Dine får

Annemette forsøger at holde styr på fårene i dette franske spil i tysk "får"klædning.

 
Spilæske: Puerto Rico

Puerto Rico

AW beskriver spillet der blev kåret "Årets spil" i Tyskland 2002.

 
Spilæske: Aide de Camp 2

Aide de Camp 2

BZM er begejstret for dette redskab til PBEM-spillere.

 
Spilæske: Fürsten von Florenz

Fürsten von Florenz

AWs anmeldelse af dette geniale brætspil der er nomineret til prisen "Årets Spil" (2001) i Tyskland.

 
Spilæske: Korsun Pocket

ConsimWorld Expo

Robert beretter fra krigsspillernes Mekka.

 

Denne side er printvenlig!


Hovedmenu: