Breakout: Normandy

En lærerig oplevelse

En lærerig oplevelse - eller nyt fra et søndagsmøde. Michael og undertegnede valgte at bruge dagen på et spil Breakout:Normandy. Der er efter min ringe opfattelse tale om et s.... godt spil, men lad det nu ligge. Den lærerige oplevelse bestod i at noget skal være skidt før det bliver godt, samt en bekræftelse på moralen - giv aldrig op.

Jeg skal spare jer for en helt igennem uinteressant malerisk beskrivelse af spillets forløb og i stedet gå til sagens kerne. Spillet handler om invasionen i Normandiet (ikke vikingerne). 1 dag er en tur, som består af et variabelt antal impulser hvor hver spiller på skift kan flytte/angribe/skyde med dele af sine enheder. Et standardspil varer 7 ture, og hvis man ellers har lidt rutine (mere end 1 spil hvert 2. år) kan det spilles på en dag.

Som allieret angriber oplevede jeg dag 1 en forholdsvis vellykket landgang (bevares, alt kan være bedre), dag 2 stagnation og sprængte broer, dag 3 og 4 indtil flere katastrofer og dag 5 et sikker fodfæste, som jeg tror betød, at jeg kunne vinde spillet, som dog måtte indstilles grundet tidsnød.

Dag 4 var jeg parat til at opgive. Et angreb bliver afgjort ved at begge spillere kaster 2d6. Både angreb og forsvar modificerer deres slag på forskellig vis. Vinderen er den hvis modificerede terningslag er højest. Jo større forskel desto flere tæv til taberen. Det er voldsomt deprimerende i afgørende angreb (hvad alle angreb jo er) at slå 2 ettere, mens modparten slår 9, 10 eller 11, specielt når man har plus 6-7 stykker til sit slag! Sådan kikser et sikkert angreb som i den aktuelle situation lammede ca. 50 % af den amerikanske invasionsstyrke... Jo, jeg havde lyst til at vælte bordet, men...

Turen efter oplevede Michael noget tilsvarende - og så er vi ved den tidligere nævnte morale. Som et kuriosum skal det nævnes at jammeren ved vores bord blev holdt på et lavt plan, men spillerne ved nabobordet kan selvfølgelig have en anden opfattelse.