Chariot Lords
Forfatter: Annemette Wolff
Publiceret: 2001.05.11
Chariot Lords
For et par år siden vandt jeg i USA en turnering (i Union Pacific) og fik derfor lov til at vælge først blandt en masse spil. Jeg havde længe gået og kastet lange blikke til æsken, der på forsiden viser en farao i fuldt ornat på en stridsvogn. Her står han og kommanderer sine folk og beskueren frem og nedad til et støvet og givetvis blodigt slag i en foranliggende dal. Det må jo siges at være dagens tilbud.
Chariot Lords (herefter: CL) kom med hjem. Og fantastisk flot, det er det.
Producenten Clash of Arms Games er kendt for deres Napoleons krigsspil med flotte håndtegnede men næsten ulæselige brikker. I CL har de på et stort bræt, der viser Mellemøsten, formået at forny Brittanica ideen med et utal af nationer, der vælter ind, til noget meget bedre.
Der er 2 ulemper ved spillet. Den ene er, at det et 4 personers og KUN 4 personers spil. Hver har en farve (rød, blå, gul og hvid), som så er tilknyttet de nationer, spilleren kontrollerer. Den anden er spillets længde. Kun 10 ture i perioden 1500 f.Kr. - 600 f.Kr (= 90 år pr. tur); men 6 timer i real tid for spillere, der kan de om end få regler. Med andre ord - perfekt for en Consim dag, hvis 4 spillere sætter hinanden stævne til Chariot Lords.
Fordelene ved spillet er mange.
Brikkerne er flotte og meget overskuelige. Der er 3 typer kampenheder Foot, Cavalry (sommetider med dromedarer) og Chariots. De er alle store og overskuelige. Så er der Rulers, Chosen People og God Markers, som påvirker det enkelte folks evner til at kæmpe for deres eksistens. Endelig er der Siege og Terror markører - gæt selv til hvad. Kamptabellerne afhænger dels af områdets beskaffenhed, dels af de implicerede enheder. Chariots er f.eks. elendige i bjergegne og sumpe, medens dromedarer naturligvis er suveræne i ørkener.
Det er ikke spillerne, der har tur; men det enkelte rige. Og rækkefølgen bestemmes ved lodtrækning. Så det der med langsigtede planer kan være så som så. Der er nemlig mange nationer med i hver tur. Og så er der indført en "Hold Kæft" regel. Det er ikke tilladt under turen at kommentere eller aftale noget, der har med trækket at gøre. Det sætter spilhastigheden væsentligt op og bemærk, det forbyder ikke aftalerunder mellem de 10 ture. I slutningen af den enkelte nations tur scorer den point. Det betyder, at det samme felt eller den samme by sagtens kan give point til forskellige nationer i samme tur. Men især her skal man huske "Hold Kæft" reglen.
Kommer et rige under en given grænse i antal brikker på brættet, bliver det en vasalstat. Det kan være til samme spiller eller til en anden; men overgiver sig - det gør den. Dette medvirker til det historiske kaos, som spillet rent faktisk simulerer ganske udmærket.
Rigerne scorer som nævnt point. 2 VP for hvert landfelt (ej ørken) og 1 VP for hvert bjergfelt de besidder i slutningen af deres tur og så en række specialmål, der typisk giver 10 VP hver. For at vinde skal man score nogle af disse; men glem alt om alle sammen. Til forskel fra Brittanica er de en nødvendig men ikke tilstrækkelig mulighed for VP. Og det er en meget stor styrke ved CL.
Eksempel :
Mitanni får 10 VP for at straffe Kushnu ved at slå 4 Kassites enheder.
Mittani, der historisk lå i det nordlige Syrien, skal altså bevæge sig ned til udløbet af Eufrat & Tigris, hvor Kassiterne (et af de mindre men længere varende riger) bor og vinde over 4 enheder. Vel vidende at det gør man ikke uden egne tab. Holder Mittani 3 almindelige felter og to bjergfelter i 2 ture med de samme brikker har de tjent det samme antal VP, og på 3 ture er der sågar et overskud. Med i regnestykket skal naturligvis også, at netop spilleren med Kassiterne mister brikker, der kan scorer VP.
Såh - - - hvis Kassite spilleren (gul) fører, kan man selvfølgelig overveje dette.
Assyria (rød) og Egypt (blå) er naturligt nok to stormagter i gennem det meste af spillet. Men de er hårdt trængt af et utal af småstater, der trænger sig på, også indenfor deres eget område. Assyrere og ægyptere vil derfor ofte planlægge en udryddelseskampagne vendt mod de mindre riger. Mod det tæller at halvdelen af de hærenheder, der er tabt i slag, kommer tilbage sammen med de forud planlagte forstærkninger i næste tur. Det betyder, at et rige er svært at betvinge. Planlægger man alligevel at gøre det, så skal man være sikker på at gøre det grundigt! Vasalstatus er i den forbindelse ikke nok, idet nye hære hertil ikke er loyale overfor undertrykkeren.
Jeg har desværre kun prøvet spillet i sin fulde længde en gang. Det var i en finale på Viking Con år 2000, hvor Erik Swiatek og jeg sprang ind som reserver. Det var et fantastisk spændende spil, der først blev afgjort i sidste runde (efter 6 timer intenst spil) da Kim Nobel med de hvide brikker tjente nogle få point på at myrde en enhed fra et andet hvidt rige.
Historisk kronologi.
For at give en ide om spillets forløb følger her en kort historisk gennemgang af de 10 tures historiske baggrund. Teksten tager sit udgangspunkt i noterne til spillet; men er ikke en oversættelse heraf. Den er heller ikke fyldest gørende. En lang række af riger og folkeslag er end ikke nævnt.
Alle årstal er FØR Kristus.
Tur 1. 1500 - 1410
Bronzealder - Det ny Rige
I 1652 gik det gamle ægyptiske rige under, da Hyksos invaderede Ægypten. Man ved ikke meget om Hyksos - folket. De kom fra øst, deres hovedstad hed Avares; men man aner ikke, hvor den var! De omkringliggende folkeslag benyttede lejligheden til at opnå selvstændighed. I 1567 rejste ægypterne rejste sig til et oprør under Amosis, der forfulgte Hyksos op gennem Judæa (Israel og Syrien), hvor dem, der stod i vejen, blev slået. Det illustrerede for mange år fremover nødvendigheden af en stærk ægyptisk hær (i hvert fald for ægypterne) og Tutmosis d. III blev landets helt store hersker i perioden 1480 - 1448). Hans styrker undertvang riger så langt væk som Eufrat & Tigris. Hittitternes 1. rige, der blev grundlagt i 1640 med undertvingelsen af Babylon, havde regeret i det centrale højland af det nuværende Tyrkiet, faldt sammen under trykket fra Ægypten.
Sumererne, der levede i vore dages Kuwait, og som var de første til at anvende et skriftsprog (kileskriften) faldt til Kasseitterne fra de iranske stepper og Mittani opstod i det vakuum, der blev, da de ægyptiske hære sidst i perioden trak sig tilbage til Judæa.
Tur 2 1410 - 1320
Midte Imperiet og det nye Hittitiske kongerige
I Ægypten indfører Akhne-Aton troen på een og kun en gud (monoteisme). Rigets ressourcer anvendes i en årrække til at bygge en ny hovedstad, nye helligdomme og holde den indre uro nede. Denne uro stammede dels fra de gamle guders (der var mange) præsteskaber, dels fra befolkningen, der aldrig nåede at skifte helt til den nye gud - Solen. Perioden slutter efter 33 år med mordet på Tut-AnkAmon.
Mittani går i opløsning og deles mellem et nyt hittitisk rige og et assyrisk rige, der i størrelse og magt konkurrerede med det ægyptiske. Dette rige dominere det mellemste østen i perioden 1375 - 1047. Både Assyrien og Ægypten havde mange fjender, der kom udefra. Den største trussel var fra det gamle Grækenland, hvor bystaterne forsøgte at udvide deres indflydelsesfære østpå. Mykene var således meget aktive med hære, mens minoerne fra Kreta handlede meget.
Nofret, Susi Bechs flotte tegneserie om en minoisk prinsesse, der oplever lidt af hvert, når hele vejen rundt. Den handler om tur 2.
Tur 3 1320 - 1230
Afslutningen på bronzealderen
Ægypterne under Ramses d. 2. og Hittitterne udkæmper en stribe slag (herunder Kadesh) om handelsruterne i det østlige Middelhav. Assyrerne blander sig udenom - officielt i det mindste - og øger deres indflydelse og rigdomme voldsomt. Ifølge hidtidige historikere var det her, at Moses forlod Ægypten med sin tro på en og kun en gud. Danskeren von Spaeth, der er i gang med at udgive 5 bøger herom, argumenterer dog seriøst for at begivenheden ligger tidligere og at samme Moses egentlig er en ægyptisk prins, der tabte en magtkamp. Under alle omstændigheder en begivenhed, der har påvirket næsten alt de seneste 3.300 år både i Europa og Mellemøsten. Tankevækkende.
Tur 4 1230 - 1140
Jernalderen - Den ægæiske folkevandring
Omkring 1200 blev Middelhavskysten ved Libyen, Ægypten og hos Hittitterne invaderet af et stort antal mennesker fra Ægæerhavet. Havfolket blev fællesbetegnelsen. Der var mere tale om en folkevandring, men det rykkede i magtbalancen.
Ramses d. 3. fik succesfuldt forsvaret selve Ægypten dels mod Havfolket, dels mod Libyen men opgav Judæa. Hittitterne brød sammen under presset fra Havfolket og Phrygia, der kom fra nordøst over bjergene. Flygtninge fra Hittitterriget dannede det Luvianske Rige i det nordlige Syrien. Elam, der blev en parentes i verdenshistorien, undertvang området omkring Eufrat & Tigris i nogle år. De kom hærgende til Ur, som de erobrede ved en langvarig belejring. Byen overgav sig med en aftale om, at indbyggerne blev sparet. Men nej, alle blev dræbt og store dele af byen ødelagt. Kongen blev slæbt levende med tilbage til Elam.
Tur 5 1140 - 1050
Enden for det mellemste Assyrien
Nebukaneser d. 1. havde nemt ved at samle folk mod Elam. Elammiterne blev fordrevet, Elam fjernet fra landkortet og et nyt Babylon grundlagt i 1137. I byen Ur rykkede Nebukaneser uimodsagt ind året efter Elams hærgen, og folk fra deltaet genbosatte byen. Elammitterne havde efterladt en garnision i et nærliggende fort på en bjergtop. Der fik de da lov at sidde. 10 år efter opgav de.
Arabiske stammer - Aramæerne - begyndte at gøre deres indflydelse gældende i det mellemste rige, hvor Syrien og Assyrien indbyrdes kæmpede om magten. I slutningen af perioden genvandt Assyrien for en tid sin storhed. I denne periode var ægypterne aktive på den diplomatiske front, men ikke med de store hære.
Tur 6 1050-960
Det 1. Israel
To herskere nåede at præge områdets historie i i alt 60 år. Kong Saul 1020-1000 og Kong David 1000 - 960 herskede over israelitternes 1. rige, der opstod Filisternes rige sammesteds og Transjordanien (der ikke må forveksles med det nutidige Jordan) frem til Damaskus.
Tur 7 960 - 870
Imperiernes genopstandelse.
Faraonen Shishonk genetablerede Ægyptens magt i Canaan og generobrede Jerusalem i 950. Kong Salomon 966 - 926 mistede både land til ægypterne i syd og til Aramæerne i nord. Resterne af dette Israel gik i opløsning ved hans død. Men han nåede at vise, hvad et hurtigt og mobilt våben som en stridsvogn kunne bruges til, når man havde et større antal til rådighed.
Tur 8 870 - 780
Det ny Assyriske Imperium.
Ashur-nasir-pal 883 - 859 og Shalmaneser d. 3. 858 - 824 opbyggede et nyt Assyrisk imperium, der udnyttede sin centrale placering, akkadernes handelserfaring, babylonernes juridiske og matematiske viden til at danne et velordnet handelsnetværk. Det blev en meget gylden periode for området. Men mange var naturligvis misundelige og ind fra sidelinien kom bl.a. kongeriget Uratu i Mesopotamien, Phrygierne under kong Midas i Anatolien (tidligere hittitisk område) og Mederne fra de nordlige bjerge.
Assyrien kastede selv længselsfulde blikke mod Nilen og dens befolkning; men nåede i denne omgang ikke så langt. Ægypterne selv blev presset sydfra af Nubierne, som de havde bekriget i århundreder.
Tur 9 780 - 670
De Cimmeriske horder og kongeriget Kush
I 715 overtager en nubisk konge faraonernes trone. De ægyptiske dynastier gennem 800 år (rekord på de kanter) blev således væltet af en sort stamme fra syd. Ægyptens tid som stormagt var forbi, idet organisationen af landet brød sammen. Assyrerne var under Essarhadon 680 - 669 ufine nok til at få opfyldt en gammel drøm - erobringen af Ægypten - han indsatte loyale lokale som regent og statholdere, efterlod en hær til at holde ro og orden og tog hjem. Med en enkelt undtagelse (se tur 10) blev Ægypten uden yderligere indblanding over en årrække igen ægyptisk.
Chaldeaiske stammer fra ørkenen og Cimmerer fra Scytien (sydlige Kaukasus). De sidste gik i forbund med Assyrerne (tror ikke de havde hørt om Hold Kæft reglen)og hjalp til med at udrydde Urartu.
Tur 10 670 - 600
Det nybabylonske rige og Medernes Imperie.
Ved Essarhadons død blev riget delt i et babylonsk under hans ene søn Shamas-shuma-ukin og et assyrisk under den anden Ashurbanipal 668 - 627. Sidstnævnte vendte tilbage til Ægypten, blev ret sur, ødelagde Theben som hævn og fik besked hjemmefra om en mulig krig mod sin bror. Han kom meget hurtigt hjem, fik samling på hæren og ødelagde herefter de store babylonske byer en efter en. Det assyriske rige havde nu sit historisk største udbredelse. Det kollapsede dog allerede i 614 - 608, da det ikke var i stand til at forsvare sig.
I en længere periode og ud over spillets skala herskede en række små riger i området. Nebukaneser d. 2. 604 - 562 opbyggede et nyt Babylon og markerede sig med bygningsværker, man kan imponeres af den dag i dag, f.eks. Løveporten der i dag er udstillet i Berlin.
Stamdata
Titel: Chariot Lords
Designer(e): Charles Vasey
Antal spillere: 3 - 4
Udgiver: Clash of Arms Games
