Commission, The

Hvordan et spil blev til!

Optakten

For et par år siden blev jeg smittet med besættelsen om at jeg også kunne lave et spil - og vel at mærke et spil der indeholdt lidt spilværdi.

Det var en lang og mørk efterårsaften (i 2000 - altså lidt før årtusindskiftet), et tidspunkt hvor man ikke lader sig lokke af isvafler, strande, strøgtur og lignende der hører en mere lys og varm tid til.

Inden aftenen var udløbet havde jeg idéen til et spil med spilmekanismer der ligger tæt på mekanismerne i det færdige spil. Men derudover kan man ikke finde den store lighed. Det oprindelige spil(udkast) var en ø/landområde bestående af hexagoner, hvor man skulle opbygge civilisationer ved at udnytte forskellige ressourcer og bekrige sin næste. Ikke den store nyskabelse i temaet der umiddelbart lyder som noget der ligger tæt op af "Die Siedler von Catan" - dog uden sammenligning i øvrigt. Arbejdstitlen blev "Creation of a Nation".

Jeg skyndte mig at skrive alle "guldkornene" ned med det samme, så alle detaljerne kom med. Derefter skrev jeg så et oplæg hvor principperne for spillet var angivet.

Udviklingen

I den kommende tid blev idéen videreudviklet og dokumenteret, så det kunne præsenteres for en undrende offentlighed. Mit første offer blev Michael Svellov (som vi alle, inkl. hele den vestlige spilverden, kender som Mik) - som jeg (og en hel masse andre) anser for at være en stor spilkender og -samler.

Michael Svellov var venlig nok til at læse mine første oplæg - og også venlig nok til at fortælle mig at han forstod reglerne, men at han ikke ville bedømme spillet uden at prøve det. Temaet virkede dog ikke helt troværdigt på ham, og han opfattede det derfor som et meget abstrakt spil, hvilke jeg ved han kan reagere lidt negativt overfor. Og det var jo ærlig tale - til at forstå, men alligevel positiv kritik.

Jeg havde eller gjort temmelig meget ud af temaet, men med min store respekt for Miks vurdering gik jeg straks i gang med at udvikle et andet tema der - skulle det vise sig - passede meget bedre til spillet og den udvikling der fulgte af dets mekanismer.

Det ny tema blev "Cosa Nostra" med dens familier i New York City. Et velkendt tema fra en lang række spil, men samtidig også et appellerende tema. Der er noget eksotisk over brutale gangstere, måske fordi kontrasten til ens eget liv er så stor - for de fleste af os, altså! Og når man så kan få lov at agere aldeles skånselsløst på spilbrættet og uden de store konsekvenser, ja - så er det ekstra tiltalende.

"The Commission" var de daværende "familiers" udgave af et "Forenede Nationer", hvor tvister - såsom territorieafgrænsninger - blev klaret i mindelighed frem for i en regn af bly. Den berømte/berygtede "Lucky" Luciano var den der ledede "the Commission" i flest år. Så vidt jeg er orienteret, blev eksistensen af "the Commission" først "anerkendt" af de amerikanske myndigheder i 1960'erne.

Testfasen

I februar 2001 følte jeg (eller var det Annemette?) at spillet var klar til at blive testet, og en spildag & -aften blev arrangeret hos selv samme Annemette der var interesseret i at prøve spillet. Arrangementet blev en substitut for en "Die Macher"-dyst, så det var et imponerende spil der skulle erstattes.

Øvrige meget behagelige spillere var Dorte, Martin og Eivind - der alle var villige til at bruge en dag på projektet.

Spillet blev en lidt blandet oplevelse for deltagerne. Det var jo første testspil og der viste sig at være et par problemer, hvoraf det største uheldigvis gik ud over Annemette. Hun sad i "spjældet" i en stor del af spillet og havde derfor heller ikke den store indflydelse på samme.

Men ud over at Annemette ikke var helt tilfreds, så var der ellers positive tilbagemeldinger/kritik, i hvert fald så positiv kritik at jeg besluttede mig for at videreudvikle spillet. Så deltagerne skal have stor tak fordi de både gad spille og give tilbagemeldinger. Det blev en stor hjælp i det videre forløb.

Hen ad vejen har spillets regler undergået både store og små justeringer. Dette er takket være "CONSIMs" medlemmer - og enkelte andre - der har gidet stå model til mangen en test af spillet. Her skal særligt nævnes Mik og Eivind der har stillet sig til rådighed for diverse/"de værste" spil med mange forskellige rettelser.

Det færdige spil

Bortset fra mindre rettelser har spillet beholdt sin grundform siden efteråret 2001.

Selve spilpladen består af 25 felter udlagt i et 5x5 felt stort kvadrat. Da de enkelte felter oplægges efter et system med en del tilfældighed i, vil det ikke være mange spilplader der fremstår ens.

Spillernes mål er at erhverve så meget indflydelse, at de bliver "Capo di tutti capi" ("Bossernes Boss") for New Yorks gangsterfamilier.

Indflydelse kan kun erhverves ved at skaffe og forbruge en stor "pose" penge. Denne kapital kan selvfølgelig kun tilvejebringes i tilstrækkelig store summer ved at spilleren påbegynder en "kriminel" karriere. Det drejer sig om at presse penge ud af visse brancher, rekruttere nye gangstere til sin "familie", udføre snigmord, udkæmpe bandekrige, forårsage strejker, bestikke ordensmagten i form af det lokale politi (NYPD), og samtidigt forsøge at holde sig på den rigtige side af fængselsmuren. Men FBI lurer altid lige rundt om hjørnet, så det er svært helt at undgå deres opmærksomhed. Men så længe man kontrollerer det lokale politi sker der ingenting!

Gennem 4 eller 5 runder, afhængigt af spillerantal, gælder det altså om at "sætte sig" på en så stor del af "kagen" som overhovedet muligt. Og dog! For det letteste at erhverve er faktisk de andre spilleres negative opmærksomhed. De har som oftest så travlt med at hyppe egne kartofler, at de ser dine aktiviteter som en trussel mod deres egne. Tilmed en kostbar trussel. Når dette sammenholdes med en ret skrupelløse adfærd som den kan fremføres af gangstere - og spillere - kommer mulige løsningsmodeller let til at ligne noget med snigmord og massakrer. Men lidt diplomati har jo aldrig været af vejen, og så giver det også mulighed for at løbe fra sine aftaler på det rigtige (eller forkerte) tidspunkt!

Der er ingen nemme løsninger i spillet. Hvis man opnår en fordel på et område bliver man sandsynligvis tvunget væk fra et andet. Hvis man viser sig svag over for de andre spillere vil de forsøge at overtage ens territorier, og hvis man viser alt for mange muskler, så vil de sikkert opfatte det som en trussel der har bedst af at blive elimineret. Det er altså ikke helt let at være gangsterboss.

"The Commission" blev spillet på årets "RUBICON", hvor 5 skrupelløse spillere - inklusiv undertegnede - gik i krig med hinanden. Det blev en hård og blodig dyst, hvor Martin afsluttede spillet som en veltilfreds "Capo di tutti capi".

Spillet blev derefter eksekveret flere gange på årets (2002) "Viking-Con" - i "CONSIM"-lokalet - og hver gang med stor succes. Nåh, ja - der var lige noget med at Børge (den kære redaktør af T&L) på et tidspunkt blev lidt muggen på grund af en anden spillers lettere impulsive fremfærd! Han er lovet en revanche, hvor han kan få lov at udfolde sig frit (hvis de andre spillere ellers tillader det)!

Sidst blev "The Commission" spillet på CONSIM-mødet i november, der også fungerede som en lidt forsinket fødselsdag for foreningen. Her blev der spillet på livet løs, og flere af deltagerne syntes endda de kunne holde ud at spille det flere på hinanden følgende gange. Det var et mix af spillere der ikke havde prøvet spillet før, og spillere der havde spillet det en gang eller to forinden. Det gav en god kombination af input, men det vigtigste var, at det også gav et billede af hvor godt spillet fungerede. Det var nemlig blevet tid at indsende spillet til en spilkonkurrence i Tyskland.

Konkurrencen

Den tyske spilklub, Hippodice, afholder hvert år en konkurrence for håbefulde spildesignere. Omkring et dusin spil bliver udvalgt til finalen, hvor nogle af de største spilfirmaer i Tyskland stiller med dommerne. Jeg håber selvfølgelig på at det når til finalen og at man kan lide det, men den store lykke vil være gjort hvis der er nogen der vil udgive spillet.

Realistisk set er det nok ikke en voldsom "sællert", da det er et spil der kræver væsentlig mere omtanke end de fleste (hvis ikke alle) af de spil man finder hos "Børnenes Ragelse". Det er altså ikke et alternativ til "Pictionary" og "Trivial Pursuit"! Uden strategi - og med en tro på at heldet nok skal hjælpe en endnu en gang - er man faktisk prisgivet. Man får sjældent noget forærende i dette spil.

Men nok om det. Hvad udfaldet af konkurrencen end må blive, så vil jeg under alle omstændigheder arbejde på at få det udgivet. Koste hvad det vil! Så er i advaret!

I øvrigt vil jeg ønske Martin (som jo var en af de første til at prøvespille "The Commission") held og lykke med hans deltagelse i samme konkurrence, hvortil han har indsendt sit pyramidebyggerspil - "Til pyramidens top", hvis jeg ikke husker helt galt! Men det fortæller han nok selv om i en artikel... Om ikke andet, så er han nu blevet opfordret til det! Det er et rigtigt godt spil.

Har du lyst til at prøve "The Commission" kan det lade sig gøre på de kommende CONSIM-møder, hvor jeg vil forsøge at være tilstede - med spillet!

Og så lige endnu en tak til alle jer der har ydet et bidrag ved at være spiltestere, hvad enten I har spillet det et eller flere gange. Uden jeres hjælp var "The Commission" ikke blevet til det spil som det er i dag!

Eftermæle

Svaret fra Hippodice indløb 3 uger efter indsendelse af reglerne - og det var negativt. "Prøv igen næste år" stod der (på tysk, altså). Og det var så det. Hverken buh eller bæh om hvorfor. Det var lidt frustrerende ikke at få en begrundelse, men det må man så bare lære at leve med.

Men hvis der er andre der har mod på at prøve "The Commission" vil jeg stadig medbringe dette til spillermøderne. I det mindste til dem hvor jeg selv er i stand til at møde op.

Et citat - frit - fra samtale (efter spillet) med en af de spillere der prøvede "The Commission" ved CONSIMs "jubilæums"spillermøde: "Jeg var lidt rystet over at gribe mig selv i at spekulere over hvordan jeg - som en helt naturlig ting - kunne likvidere mine modstandere!"

... og så er udgivelsesplanerne stadig ikke droppet!