Cotton Kingdom, The
Forfatter: Michael Svellov
Publiceret: 2001.04.25
EFTERLYSNING! - EFTERLYSNING!
5 undvegne Slaver
Okay. Nu da jeg fået din opmærksomhed så hør nærmere om spillet:
United States History Game er designet og hjemmeudgivet af tyskeren Hans-Georg Rausch og den første del af serien The Cotton Kingdom har vakt en del opsigt blandt Amerikanske spillere, idet nogle føler at spillet er kontroversielt fordi det beskæftiger sig med slavehandel. Således er bøtten nu vendt: Efter at Amerikanerne i mange år har grinet af Tyskernes manglende lyst til at beskæftige sig med spil omhandlende nazisme, kan vi nu grine lidt af dem.
Spillet hører til typen "experience games" og den nærmeste slægtning er nok Down With The King, dog uden de mange tabeller og tilsyneladende med langt bedre interaktion imellem spillerne - foruden en højere grad af historisk realisme (og for dem der var med til at spille Lords of Sierra Madre: dette spil er langt bedre struktureret og med klart definerede handlinger).

Cotton Kingdom beskæftiger sig med de første 4 ud af 13 epoker som serien er delt op i, og disse strækker sig fra den første Amerikanske fristat (Virginia 1607) til og med den Amerikanske Borgerkrig (1865). Hver epoke har et sæt kort (126 ialt) der fungerer som spillets motor, men indefor hver epoke er kortene blandede således at man ikke helt ved hvornår f.eks. Philadelphia bliver hovedstad. Visse hovedbegivenheder, som f.eks. Uafhængighedskrigen 1775-83, kræver dog at 2 specielle kort er blevet vendt førend de udløses.
Selve spillet har en simpel struktur: vend et Epoke-kort og udfør 2 Handlinger (af 22 mulige) samt køb en af 54 Plantager samt et af 54 Udviklings-kort. Selve reglerne er lige til at gå til (efter de er blevet oversat fra tysk) og alle kort er på engelsk, så de er heller ikke noget problem. Men med en forventet spilletid på 4-5 timer vil det være en stor fordel hvis spillerne på forhånd har haft mulighed for at sætte sig ind i valgmulighederne.
Stamdata
Titel: Cotton Kingdom, The
Designer(e): Hans-Georg Rausch
Antal spillere: 3 - 6
Udgiver: NMG Spiele