Herr der Ringe, Der

Ringenes Herre

I lyset af, at vi snart kan vente at se Ringenes Herre trilogien i biografen (jeg har allerede set den første forfilm), så måtte vi selvfølgelig også forvente at spilmarkedet ville udgive et spil eller to med dette tema.

Sidste efterår udkom det første så, og nu har jeg stiftet -endda et særdeles tæt - bekendtskab med dette spil. Det er et Reiner Knizia spil, og han er jo normalt kendt for sine gode og endda særdeles strategiske spil.

På nuværende tidspunkt kan jeg godt røbe, at dette spil ikke hører til i denne kategori. Og det ville måske også være lidt imod bøgernes ånd.

Ringenes Herre lægger sig tæt op af handlingen i bøgerne. Det er hobbitternes opgave, sammen med alle de andre kendte skikkelser fra bøgerne, at samarbejde for derigennem at tilintetgøre ringen og dermed sikre Saurons fald.

Hver spiller er en karakter med egne karakteregenskaber (Frodo, og hvad de nu ellers hedder alle sammen).. Startende i Sækkedyb begiver op til fem hobbitter sig ud på den lange rejse mod Mordor og Dommedagsbjerget, hvor ringen skal kastes i vulkanen.

Hver spiller bliver undervejs udstyret med hobbitkort, der kan bruges til at overvinde de prøvelser, som gruppen bliver udsat for undervejs.

Selve spillet består af fire eventyr - Moria, Helms kløften, Shelobs hule og Mordor. Hver eventyr har sin egen spilleplade.

Spillerne har forskellige muligheder for at påvirke spillets gang: En spiller starter sin tur med at vende en hændelsesbrik. Enten sker der noget grimt, nemlig at soluret skal flyttes, hvorved nye uhyggeligheder skal overvindes. Eller noget godt, et aktivitets symbol kommer op og dermed kan spilleren flytte nærmere mod eventyrets slutning. Når hændelsesfasen er overstået kan spilleren vælge enten at trække to kort eller at spille to kort. Når der spilles kort skal spilleren flytte på en af 3-4 aktivitetslinier. På disse linier samles der livsbrikker (hjerter), skjolde og specialkort, alt sammen genstande, som kan bruges i kampen for at komme videre.

En af aktivitetslinierne er hovedlinien, og for at afslutte (læs: overleve) et eventyr (husk der er 4 i alt) skal spillerne nå til enden af denne linie. En anden måde eventyret kan ende på er ved at spillerne løber ind i for mange hændelser. Da disse hændelser altid er kostbare for spillerne, er det afgjort ikke vejen frem.

Når et eventyr er slut, skal hver spiller helst have samlet en af hver af de tre typer livsbrikker, der er i spillet. Ellers bliver deres figur flyttet imod mørket med fare for at blive opslugt af Sauron (ham skurken). Rigtigt gættet, med 5 levende Hobitter er der ikke nok livsbrikker til alle - hvilket dog løser sig af sig selv hen ad vejen.

På hovedspillepladen findes der en korruptionslinie, hvor Sauron starter på den mørke del og bevæger sig mod lyset, mens hobbitterne starter på den lyse del og bliver draget mod mørket. Når (ikke hvis?) en hobbit lander på samme felt som Sauron eller flytter forbi ham, bliver hobbitten elimineret fra spillet. Spilleren må dog stadig virke som rådgiver for de andre spillere.

Skulle spillerne (eller nogle af dem) nå frem til sidste felt i Mordor (4. eventyr) så har de nu chancen for at tilintetgøre ringen. Hvis bare en spiller er i live efter ringen er blevet kastet i vulkanen, så har spillerne vundet som gruppe. Men det vil nok kræve en del gennemspilninger før dette sker.

I Ringenes Herre skal man samarbejde, og kun gennem samarbejde har man en chance. Hvis bare en spiller er tilbageholdende og selvisk, så har Sauron allerede vundet. Man må tale sammen om alt, og man er ofte nødt til at ofre sig for de andre (hvilket gør ondt helt ind i sjælen - bem. Red.). Det eneste man ikke må er at bytte kort med de andre spillere.

For at have en chance skal man kunne se fremad og planlægge, hvad der kræves af fremtiden, ellers kommer man ikke langt.

Selvom Ringenes Herre ikke er den type spil, som jeg normalt foretrækker, synes jeg det er sjovt at spille, og jeg har da allerede spillet en del spil. For mig er Ringenes Herre ikke et spil, det er en leg jeg leger med mine spillevenner.