Magellan

Magellan

Forfatter: Annemette Wolff

Publiceret: 2002.06.04

Magellan

Har netop spillet Magellan (Rio Grande titel: Pizzaro & co.) i den originale tyske Hans im Glück version.

Det er et auktionsspil, hvor man byder på de seks opdagelsesrejsende der er på vej ud i verden.

Hver spiller har et sæt pengekort, hvor der på hver kort er afbilledet værdien 1 til 9 og samtidig er der sejrspoint på kortene, og det er så snedigt indrettet at de lave pengeværdier har de høje pointværdier og omvendt.

I første fase er der 18 kort, hvor hver af de 6 opdagelsesrejsende er repræsenteret 3 gange. Og chancen for ikke at få alle solgt er nok lig nul, da det er bydende nødvendigt at få så mange skibe afsted som muligt hvis man skal gøre sig håb om at vinde spillet. Og man skal selvfølgelig prøve at få dem så billigt som muligt, selvom det nogen gange kan betale sig, eller være nødvendigt, at ofre flere penge på sagen end nødvendigt, da man jo skal aflevere sine pengekort når de er brugt, hvorfor senere betalinger kan enten kræve højere kort end nødvendigt, eller flere kort for den sags skyld. Der gives aldrig byttepenge tilbage.

Når en opdagelsesrejsende er solgt, så sætter ejeren et af sine skibe på brættet ved denne person. Dette kan give retten til specialhandlinger, eller sejrspoint, eller flere pengekort når fasen er slut.

De 6 opdagelsesrejsende har alle forskellige kombinationer, og det vil nok tage et par spil eller tre før omfanget af de forskellige kombinationer og den reelle pris sådan er helt på plads.

Ligeså er der på hver side af de 2 spilplader trykt forskellige kombinationer, sådan at hvert spil ikke bliver ens, da der er lidt kombinationsmuligheder.

Når alle fase 1 kortene er bortauktioneret, så skulle der gerne være 18 skibe på brættet, sådan at man kan se hvilke spillere der er med på de forskellige rejser.

Derefter bliver der uddelt nye pengekort til hver spiller. Nogle må nøjes med grundindkomsten på 2 kort, men andre gerne skulle have opnået flere gennem deres deltagelse i de forskellige ekspeditioner.

Nu er spillerne klar til fase 2. Her er der kun 12 kort, altså to pr. opdagelsesrejsende, og nu er det kun de spillere der er med på rejsen i første fase der kan deltage i budrunden, og dermed rykke deres skibe videre på spillepladen og dermed opnå de nye fordele.

Og ligeså i 3. fase, hvor der nu kun er 2 der kan deltage i auktionen og kun 1 der rykker videre.

Derefter er det tid til scoring. Point fra brættet, evt. ekstra point fra opdagelsesrejsendes specielle handlinger, og tilsidst det pointtal der står på spillerne resterende pengekort, lægges sammen, og nu er det spilleren med flest point der har vundet.

Karakterer:

  • Regler: 4 (1=lette - 10=svære)
  • Spillets sværhedsgrad: 4
  • Overordnet: 6
  • Materiale: 7
  • Antal spillere: 3-6
  • Spiltid: 60-90 minutter

Alder: på æsken står der 12+ (tja!)

Magellan er et typisk auktionsspil, hvor jeg finder at pengekortenens dobbelte indhold (mange penge - få point) er vældigt interessant, da dette bringer spillerne i det dilemma, at de gerne vil beholde de høje penge til senere auktioner, men samtidig også gerne vil beholde de lave penge da de giver mange point til slut. Og så skal man lære at vurdere værdien af de opdagelsesrejsendes specielle handlinger, da man hurtigt kan komme til at betale for meget for at opnå fordele, og det behøver ikke være i penge, men måske nærmere i point, da pengene jo ikke har nogen værdi når spillet slutter.

Er man til auktionsspil, så er dette absolut et spil man skal overveje. Det er forholdsvist simpelt at gå til og kan forklares på ca. 10 minutter.

Denne anmeldelse er skrevet udfra de tyske regler. De engelske kan variere, og de er ihvertfald ikke sådan som designeren har foreslået. Det fandt vi da ud af da vi spillede.

Stamdata

Titel: Magellan

Designer(e): Thomas Lehmann

Antal spillere: 3 - 6

Udgiver: Hans im Glück


Spændende artikler

Spilæske: Wabash

Winsome

Winsome Games er et must på Essen. Nogle af spillene kender vi nu under andre navne fra andre forlag.

 
Spilæske: Age of Steam

Age of Steam

ABC er lettere forvirret, men også ovenud begejstret. Læs om spillet der udgives af 2 firmaer.

 
Spilæske: Fische Fluppen Frikadellen

Fische Fluppen Frikadellen

Dette er beskrivelsen af et absolut anderledes spil der bliver bedre af at blive stykket sammen af flere spil.

 
Spilæske: Carcassonne

Carcassonne

AW fortæller om regelændringer til forskellige versioner af dette fantastiske lille familiespil.

 
Spilæske: Meine Schafe, Deine Schafe

Mine får - Dine får

Annemette forsøger at holde styr på fårene i dette franske spil i tysk "får"klædning.

 
Spilæske: Puerto Rico

Puerto Rico

AW beskriver spillet der blev kåret "Årets spil" i Tyskland 2002.

 
Spilæske: Aide de Camp 2

Aide de Camp 2

BZM er begejstret for dette redskab til PBEM-spillere.

 
Spilæske: Fürsten von Florenz

Fürsten von Florenz

AWs anmeldelse af dette geniale brætspil der er nomineret til prisen "Årets Spil" (2001) i Tyskland.

 
Spilæske: Korsun Pocket

ConsimWorld Expo

Robert beretter fra krigsspillernes Mekka.

 

Denne side er printvenlig!


Hovedmenu: