Motorsportspiel, Das
Forfatter: Michael Svellov
Publiceret: 2001.05.13
Das Motorsportspiel
Det mest realistiske væddeløbsspil udenfor computerverdenen.
Spillet, hvor Hockenheim- eller Nürnburg-banerne fylder flere borde, bliver spillet på tid, hvilket sætter spillerne i en ægte racerkører-stemning. Godt nok bruges der terninger til at beregne hastigheden, men da der benyttes 1 til 3 terninger efter eget valg, og da spillerne selv vælger om han vil benytte over- eller undersiden af de kastede terninger, er man selv herre over hvor mange chancer man vil tage.
Det er meget let at foretage det (næsten) perfekte slag hvis det ikke lige var fordi hele ens tur - fra valg af terninger til færdiggørelse af flytningen, skal foretages i løbet af 20 sekunder! Overtrædelse giver tidsstraffe, og ulykker fører til irriterende pitstop.
Stamdata
Titel: Das Motorsportspiel
Designer(e): Peter Steinke & Martin Wieland
Antal spillere: 2 - 6
Udgiver: PMS-Spiele