No Drinks, No Dogs, No Guns

Sidste nyt fra vor udsendte - over there!

"Man er sgu da skudt i roen hvis man bruger en formue på at ta' 10.000 km væk til en dødssyg ørken for at flytte rundt på nogle fucking papbrikker. Nørd".

Det ku hun jo sådan set godt ha ret i. Det gav i det hele taget ikke meget mening. Så den 27. maj klokken kvalme om morgenen steg jeg ombord i Lufthansa flight whatever til Frankfurt med en omstigning videre til Phoenix, Arizona. For at deltage i MonsterCon 2; eller som den også blev kaldt Expo-et-eller-andet-som-jeg-lige-har-glemt. Konceptet er at arrangere en con for alle dem som ikke har noget liv, og derfor kan flå fem dage ud til at dyrke megaspil i Fire in the East og The Longest Day traditionen. Connen varede fra den 29. maj til den 2. juni og foregik i Tempe, som er en lille universitetsforstadsflække til selve Phoenix. Og meget kan man sige om Arizona, men der er edde'mame varmt. Den rundede 40 grader i middagstimerne med strålende sol og højblå himmel. Ikke at det var så interessant. Jeg var der for at spille - hvis jeg vil se blå himmel og natur kan jeg se Discovery hjemme i sofaen.

Arrangøren af connen - ConsimWorld - havde lejet sig ind på Tempe Mission Palms Hotel og man kunne leje værelser til rabatpris, hvis man deltog i connen. En fremragende idé og et fint hotel, men stadig en lidt pebret affære. Der var omkring 100 deltagere og jeg havde aftalt med et par andre at vi ville spille The Longest Day. Lige så snart dørene var blevet åbnet begyndte folk at sætte op. Det var simpelthen kanoncool at gå rundt og se alle de enorme spil og groteske mængder brikker blive sorteret og sat op. Især en gruppe, der havde besluttet sig for at spille det gamle Korsun Pocket pådrog sig opmærksomhed. De havde lagt kraftig plastic ud over brættet for at undgå overraskelsesangreb fra kaffe-cola brigaden. Og det her plastic bulede en del op og ned. Til det kan lægges at Korsun Pocket har en hulens masse brikker. Meget tæt. I store stakke. Det var et syn for guder. En af de andre deltagere spurgte senere på connen en af KP-spillerne om brikkerne var deployeret eller bare smidt tilfældigt. Da havde de spillet i to dage; ham KP-spilleren syntes ikke at det var sjovt.

Af andre spil jeg lige kan grave frem af min mølædte hukommelse så jeg Advanced Third Reich/Rising Sun, DAK, Wellington's Victory, Streets of Stalingrad (som er kommet i en ny udgave), spiltest af en opdatering af det gamle Fire in The East, kombinationen af Army Group North, Army Group Center og Army Group South - hele østfronten med et kort, som må ha været tæt på forhold 1:1 Den eneste anden ikke-amerikaner spillede her. Han var tysker. Han rykkede Arme Gruppe Center. Det var for så vidt meget passende.

Der var gennem hele connen talrige spildemonstrationer af både større og mindre spil. Det var ikke alle sammen jeg kiggede med på, men faktisk var der mange interessante. Mit blik faldt blandt andet på Advanced ETO - et storstrategisk ETO-spil a la Third Reich. Og apropos: Lad mig advare alle eventuelle købere af det nye John Prados' Third Reich fra Avalanche Press. Ikke at jeg har prøvet det, så jeg ved ikke hvordan selve spillet er, men den version jeg så derovre så forfærdelig ud: Alt terrænet var brunmeleret - vanskeligt at se, hvad der var clear og hvad der var rough. Jeg kom til at tænke på min ungdoms brune fløjlspuder. Spilpladen var godt nok monteret, men havde buler. Og mellem de enkelt plader var der cirka en centimeter sort kant. Det var ikke lykkedes at få spilpladen bare nogenlunde ud til kanten. Det var et klamt syn. Måske har ham smølfen - hvis spil jeg så - bare været uheldig. Grimt var det i hvert fald.

Anyway, efter at jeg ikke har fulgt synderligt med i brætspilbranchen i årevis var jeg overrasket over den store mængde af nye spil der kommer. Og mange af dem i den tunge ende, altså rigtige spil med hundredevis af små papbrikker og helt uden træklodser. Det er nok bare mig der ikke har fulgt med og det har udviklet sig over længere tid men det lignede unægtelig en genopstanden hobby.

Connen var som helhed fremragende organiseret og der var en rar stemning. Det er garanteret ikke en con for hvem som helst. Man skal virkeligt være ynder af at rykke mange brikker på store brædder uden de store forhåbninger om at færdiggøre et spil. Men til gengæld er der masser af tid mens de andre trækker til at gå rundt og kigge og sludre og drikke Cherry Coke. Der var et lille loppemarked, hvor man kunne score noge,t hvis man var hurtig og et lille rum var afsat til at de forskellige spilfirmaer kunne præsentere og sælge deres spil.

I vores The Longest Day nåede vi 14 ture ud af de 87. De allierede kom lidt skidt i land, men fik alligevel mast sig frem og da vi stoppede havde tyskerne kørt på med at bruge fire panserdivisoner til at skridtprygle englændere. Det er ikke sjovt. Ikke når man er englænder. Men fronten holdt og da vi stoppede var tyskerne for denne gang løbet tør for damp og slaget ved at gå over i anden fase, hvor den allierede materielle overlegenhed mere og mere kommer til at gøre sig gældende.

For de af jer der også vil se billeder er her et par links: ConsimWorld & Eighttower. Næste års MonsterCon bliver annonceret her, hvis nogle skulle være blevet interesserede.