Puerto Rico

Puerto Rico

Forfatter: Annemette Wolff

Publiceret: 2002.09.24

- ikke kun et spændende rejsemål!

På Essen messen år 2001 stiftede en lille flok danskere bekendtskab med Aleas næste udgivelse, Puerto Rico. Nu er det sådan at Alea bruger Essen Messen til endelig test og afpudsning af deres næste udgivelse, og her var vi 4 heldige der fik vejledning af selve Stefan Bruck, chefen for Alea.

Efter 2 spændende timer, var jeg ikke i tvivl. Årets fund, og messens bedste oplevelse. Og som altid kunne man se frem til 6 måneders ventetid inden spillet så endelig kom på markedet.

(Red.: Vinder af "Deutscher Spielepreis" 2002!)

  • Det er forholdsvist simpelt at lære (selvom det ikke ser sådan ud)
  • Det spilles godt med både 3, 4 og 5 spillere. Og der er også lavet et par varianter for 2 spillere.
  • Det er dynamisk, uden lang ventetid.
  • Der er mange strategier og taktikker man kan følge i spillet.
  • Spillets dybde skal opleves.
  • Der er plads til udvidelser, og de skal nok komme på den ene eller anden måde.

I korte træk gælder det om at vinde anseelse, og her er penge ikke målet men derimod midlet.

Puerto Rico - Alea

Puerto Rico er et godt spil af mange grunde:

I hver runde er der en ny guvernør (startspiller), og denne spiller har første valg til en af de syv roller, der er i spillet. Der er borgmesteren, der bringer nye kolonister til landet, bygmesteren som giver rabat på nye bygninger, formanden der producerer varer, kaptajnen der sender varer til den gamle verden, handelsmanden der sælger varer, nybyggeren der opfører nye plantager, og ikke mindst guldgraverne, der skaffer penge.

Når guvernøren har valgt en rolle, så udføres handlingen af guvernøren samt den evt. bonus som rollen giver. Derefter får alle andre spillere i tur lov til også at udføre handlingen. Derefter bliver det næste spillers tur til at vælge en rolle (dog ikke den som guvernøren valgt, da den er spærret indtil hele runden er færdig) og udføre handlingen med bonus. Igen får alle andre spillere nu også lov til at udføre handlingen, og på denne måde fortsætter man til alle spillere har valgt en rolle. Der er nu tre roller der ikke er taget og disse bliver belagt med et guldstykke. På den måde bliver mindre interessante roller altså interessant i senere runder.

Der er flere ting i spillet der kan bruges til at opnå prestigepoint. Man kan producere sig til point, da varerne kan sendes til den gamle verden og dermed indbringe prestige point. Eller man kan bygge sig til prestige. Så bortset fra de fordele, som bygninger bringer under spillet, så giver de også point til slut.

Der er små billige bygninger, hvor pointene er få og fordelen lille, og så er der store, dyre bygninger, med mærkbare fordele. Desværre er pengene ret knappe i spillet så man må nøje overveje balancen mellem at spare op til de dyre bygninger eller satsningen på de billigere bygninger, som man så derimod kan få hurtigt i gang. Man har selvfølgelig også mulighed for at sætte sig mellem to stole, og håbe på at finde en sejrrig balance.

Puerto Rico er en spil hvor også detaljer og bagateller tæller. En lille justering i en runde kan betyde en masse i næste. F.eks. kan fordelingen af kolonister i en runde betyde ekstra kolonister til borgmesteren i næste. Eller valg af produktion kan måske afsættes gunstigt i næste runde.

Spillerrækkefølgen er en væsentlig faktor, og det faktum at denne skifter efter hver fulde runde, er absolut noget man skal have med i sine overvejelser.

Puerto Rico er også det første spil, der har fået en 5 siders artikel i spillebladet Spielbox (nok ikke, men i hvert fald, hvad jeg har bidt mærke i) og det er i hvert fald første gang at 7 ud af 9 anmeldere har givet et spil topkarakteren 10. De to sidste måtte nøjes med et 9-tal.

Har du ikke prøvet spillet, så kom til Spilsøndage i Consim, og kræv at kommet til at spille, så netop du ikke går glip at dette fantastiske spil.

Stamdata

Titel: Puerto Rico

Designer(e): Andreas Seyfarth

Antal spillere: 3 - 5

Udgiver: Alea


Spændende artikler

Spilæske: Wabash

Winsome

Winsome Games er et must på Essen. Nogle af spillene kender vi nu under andre navne fra andre forlag.

 
Spilæske: Age of Steam

Age of Steam

ABC er lettere forvirret, men også ovenud begejstret. Læs om spillet der udgives af 2 firmaer.

 
Spilæske: Fische Fluppen Frikadellen

Fische Fluppen Frikadellen

Dette er beskrivelsen af et absolut anderledes spil der bliver bedre af at blive stykket sammen af flere spil.

 
Spilæske: Carcassonne

Carcassonne

AW fortæller om regelændringer til forskellige versioner af dette fantastiske lille familiespil.

 
Spilæske: Meine Schafe, Deine Schafe

Mine får - Dine får

Annemette forsøger at holde styr på fårene i dette franske spil i tysk "får"klædning.

 
Spilæske: Puerto Rico

Puerto Rico

AW beskriver spillet der blev kåret "Årets spil" i Tyskland 2002.

 
Spilæske: Aide de Camp 2

Aide de Camp 2

BZM er begejstret for dette redskab til PBEM-spillere.

 
Spilæske: Fürsten von Florenz

Fürsten von Florenz

AWs anmeldelse af dette geniale brætspil der er nomineret til prisen "Årets Spil" (2001) i Tyskland.

 
Spilæske: Korsun Pocket

ConsimWorld Expo

Robert beretter fra krigsspillernes Mekka.

 

Denne side er printvenlig!


Hovedmenu: