Stephensons Rocket
Forfatter: Annemette Wolff
Publiceret: 2001.05.11
En spilanmeldelse
Et togspil, ikke som de andre af Reiner Knizia.
Optakten og opdagelsen
Efter fire dage på Essen messen, skulle det endelig lykkes os at stifte bekendskab med dette spil. Udgiveren Pegasus er i Tyskland mest kendt for deres fantasy spil, i rollespils genren. De forsøgte sig sidste år med en tysk udgivelse af Kings & Things, men det var vis ikke rigtig lykke.
Nå men et Reiner Knizia spil, kan man vel ikke gå helt galt i byen med. Michael, Erik og jeg fik placeret os ved et bord i standen, og Michael gik i gang med at forklare nogle regler til et spil han selv kun havde prøvet en kvart gang tre dage tidligere.
Det gik ikke særlig godt, men vi anede alligevel tendenser til et stort spil. Da jeg stod og skulle vælge hvilket spil jeg helst ville slæbe hjem i toget faldt valget straks på Stevenson, da togspil altid har stået mit hjerte nært. Jeg spiller gerne 18xx og Empirespil, så her var måske noget der kunne bruges til noget.
Selve spillet
Stephensons Rochet var det første tog i 1830'ernes England, der fragtede passagerer mellem Liverpool og Manchester, og midt i den industrielle revolution var toget med til at skabe udvikling for samfundet. I spillet er toget lige opfundet, og spillerne skal udbygge banenettet, bygge stationer, og investere i industrien. Spillerne skal udføre en eller to handlinger i sin tur, og man kan vælge
- køre med et tog
- bygge en station
- tage en vare fra en handelsby
Køre med et tog
Der er syv selskaber hvor man kan vælger at flytte et tog i et selskab. Togene flytter et felt frem. Brættet består af hexfelter, og toget kan flytte ligeud eller i en blød bue til højer eller venstre. Togene kan ikke køre ind i byer eller andre baner. Når toget har forladt et felt, lægges et skinnestykke for at vise hvor toget har kørt.
Når et tog er blevet flyttet får man en aktie i selskabet.
De andre spillere kan nedlægge veto mod togets retning. Hver spiller der har aktier i banen kan efter tur byde på at bestemme retningen på toget.
Aktierne afleveres til banken og kan derefter komme i spil igen.
Bygge en station
Man bygger stationerne på frie felter i hå-bet om at der kommer et tog fordi, og tilslutter stationen til banen.
Stationer må ikke bygges på allerede lagte baner, på byer, eller ved siden af en anden station eller tog.
Tage en vare fra en handelsby
Der findes fire forskellige varer, som er fordelt i de tolv handelsbyer. Varerne giver udbytte når et tog når frem til varens hjemby. Eller for majoritet i slutningen af spillet.
Da man ikke skal bruge penge i spillet, så er pengene lig med point. Man får penge i løbet af spillet, og til sidst i en afsluttende optælling.
Udbetaling under spillet
- Man får penge for de varer man har samlet op, når et tog når til varens hjemby
- Man får penge når et tog når en stati-onsby, hvis man har flest eller næstflest stationer på banen
- Man får penge når to baner sammen sluttes
Varer udbetaling sker til en fast pris, mens belønningen for stationer og aktier afhæn-ger af banens størrelse.
For stationer: Der udbetales 1000£ pr. by som banen er kommet forbi, til den spiller der har flest stationer, og det halve til den spiller, der har næstmest stationer.
Når et tog kører ind i en anden bane, sker der en sammenslutning af de to baner. Det er det aktive tog, der forsvinder, og til spilleren med de fleste aktier bliver der nu udbetalt en bonus svarende til 1000£ pr. by som banen er kommet forbi. Igen får spillerne med næstmest aktier det halve i bonus. Derefter får alle spillere vekslet aktier i forholdet to til en. Enkelte aktier har ingen værdi. Det aktive tog tages af brættet og aktierne fjernes. Banen indgår nu i den blivende banes banenet med tilsvarende værdiforøgelse.
Slutafregningen
Når spillet lukker kommer den endelige udbetaling.
For varerne bliver der nu udbetalt til spillerne med majoritet inden for de fire forskellige varer.
For stationer og aktier i de tilbageværende baner udbetales et beløb svarende til 1000£ pr. tilsluttet by til spillerene med flest og næstflest aktier og stationer.
Spilleren med flest penge har vundet spillet.
Konklusion
Spillet er dejligt enkelt og samtidig meget komplekst. I modsætning til Euphrat og Tigris, så er alt åbent (ej penge), og på den måde er heldelementet helt elimineret.
Man vil hele tiden gerne lige gøre mindst tre ting, og helst fire eller fem. Og så må man jo vælge. Spillet forløber forholdsvist flydende også selv om man er kommet i selskab med grublere. Det er klart en fordel at lægge en slagplan og så søge at føre den ud i live, samtidig skal man dog holde øjnene åbne for mulighederne der pludseligt opstår, og de fejl der bliver begået er som regel ens egen skyld, og man skal endelig undlade at gøre de andre spillere opmærksom på disse, da man måske kan få mulighed for at begrænse skaden i næste tur.
Væk mig midt om natten, og det er Stephensons Rocket jeg vil vælge.
Stamdata
Titel: Stephensons Rocket
Designer(e): Reiner Knizia
Antal spillere: 2 - 4
Udgiver: Pegasus Spiele