Svea Rike

Svea Rike

Forfatter: Børge Zinck-Madsen

Publiceret: 2001.05.22

Forslag til regeljusteringer

Trods flere obstruktioner er det nu lykkedes mig at få lov til at spille Svea Rike - endda flere gange. Erfaringerne herfra har ført til, at et par pudsigheder i reglerne er kommet for dagens lys.

De som ønsker et kort spil skal alene sørge for, at hændelseskortet "Penninglån" ligger blandt de skal vi sige 20 første hændelseskort inden uddeling til spillerne. Så kan det allerede efter første tur afgøres, hvilken spiller som med stor sandsynlighed vinder spillet!!! Indehaveren af kortet skal bare sørge for ikke at miste det undervejs i spillet, hvilket der trods alt er gode muligheder for, hvis han går lidt stille med dørene.

I sidste tur låner spilleren så f.eks. 300 kroner (svarer til 15 AP) og lader sig indsætte som konge af Svearike. Er konkurrenterne tæt på, ja så lånes der et større beløb. Da pengene først skal betales tilbage (dobbelt op) i turen efter, er eneste risiko, at en af medspillerne har "förmyndarregering", som giver en ekstra tur. Min erfaring er imidlertid, at de kort er brugt tidligere i spillet, men...

Kritikere vil indvende, at "Penninglån" kan neutraliseres af følgende hændelseskort , "Förbindelser med hovet" eller "Inflytelsesrikt ämbete". Da "Penninglån" ikke behøver, at blive spillet før ved slutningen af sidste spillers tur er risikøn for, at sådanne kort er gemt normalt lille.

Jeg har ingen konkrete forslag, men bør effekten af "Penninglån" ikke reduceres en anelse?

En anden finurlighed i reglerne. Når Sverige taber en krig, er der ofte nogle, som mister et len. Har den pågældende intet len at miste (deltog ikke i krigen eller mistede oversøisk len - f. eks i finland) sker der intet, såfremt spilleren har posen fuld af penge (mindst 1 mønt). Er spilleren derimod p.t. fattig som en kirkerotte (nul penge), ja så mistes der et historiekort. I Svea Rike kan man plukke hår af en skaldet!

Efter opfordring fra Alexander har vi prøvet at spille et par spil, hvor man max. måtte sidde med 7 hændelseskort på hånden. Alexanders erfaring var at der er en tendens til spillerne i løbet af spillet hamstrer hændelseskort, som så falder i en lind strøm i spillets sidste tur. Derfor afprøvede vi ovennævnte begrænsning.

Der var almindelig enighed bordet rundt, at en begrænsning virker udemærket. Om den skal være 7, 8 eller evt. 9 kort er en smagssag. Det giver et mere jævnt "forbrug" gennem spillet. Der er imidlertid en risiko for at en spiller sidder med et forholdsvis stort antal kort, som kun kan spilles i specifikke situationer. Der skal derfor være mulighed for at kaste kort bort, hvis denne ændring benyttes.

Stamdata

Titel: Svea Rike

Designer(e): Dan Glimne & Henrik Strandberg

Antal spillere: 2 - 5

Udgiver: Target Games


Spændende artikler

Spilæske: Wabash

Winsome

Winsome Games er et must på Essen. Nogle af spillene kender vi nu under andre navne fra andre forlag.

 
Spilæske: Age of Steam

Age of Steam

ABC er lettere forvirret, men også ovenud begejstret. Læs om spillet der udgives af 2 firmaer.

 
Spilæske: Fische Fluppen Frikadellen

Fische Fluppen Frikadellen

Dette er beskrivelsen af et absolut anderledes spil der bliver bedre af at blive stykket sammen af flere spil.

 
Spilæske: Carcassonne

Carcassonne

AW fortæller om regelændringer til forskellige versioner af dette fantastiske lille familiespil.

 
Spilæske: Meine Schafe, Deine Schafe

Mine får - Dine får

Annemette forsøger at holde styr på fårene i dette franske spil i tysk "får"klædning.

 
Spilæske: Puerto Rico

Puerto Rico

AW beskriver spillet der blev kåret "Årets spil" i Tyskland 2002.

 
Spilæske: Aide de Camp 2

Aide de Camp 2

BZM er begejstret for dette redskab til PBEM-spillere.

 
Spilæske: Fürsten von Florenz

Fürsten von Florenz

AWs anmeldelse af dette geniale brætspil der er nomineret til prisen "Årets Spil" (2001) i Tyskland.

 
Spilæske: Korsun Pocket

ConsimWorld Expo

Robert beretter fra krigsspillernes Mekka.

 

Denne side er printvenlig!


Hovedmenu: