West Riding

West Riding

Man tager en hollænder, der allerede har lavet et togspil, og lader ham lave et til.

Det første hedder Dutch Intercity, foregår i Holland, og er efter min ringe mening temmelig forfærdeligt.

Det næste hedder West Riding, foregår i det mellemste England og er et glimrende spil. Men hvad titlen har med spillet at gøre, tjaa ???

Brættet er et forenklet, plastic lamineret kort over Midt England. Området er fyldt ud med prikker, således at hver prik kan forbindes til 6 andre. Nogle af prikkerne er forfremmet til navngivne byer ganske som i Empire Builder. Men her hører ligheden også op. 6 af de navngivne byer er ophøjet til udgangspunkter for 6 selskaber, der skal ud og bygge baner. Herefter kaldet de sporbyggende selskaber.

Inden spillet starter knytter man i sæt af tre de sporbyggende selskaber til et holdingselskab. Dette sker enten på den i reglerne foreslåede måde eller ved lodtrækning.

Dynamikken

Hver spiller modtager 10$ (i et hollandsk spil om Midt England ?). Derefter starter runderne i spillet.

I hver runde er den første spiller, den der ved rundens start er rigest i $. Nummer to er den næstrigeste osv. Altså penge er offentlige. Lige netop denne regel er jeg nu ikke særlig begejstret for.

Første spiller udbyder en aktie efter eget valg i et af de sporbyggende selskaber. Hvert selskab har 10 aktier. Han/hun behøver ikke selv at byde; men er naturligvis velkommen. Dernæst er det spiller nummer to, tre osv. Har man sagt pas, kan man ikke byde mere på samme aktie. Prisen på aktien skal - sammen med et evt. indhold af penge i selskabet - kunne bygge et og kun et sporstykke fra en navngivet by til en anden i forbindelse med selskabets tidligere net.

Vinderen af auktionen modtager aktien (er det den første, er det direktøraktien) afleverer sit bud til selskabet (direktøraktien) og bygger sporet. Evt. penge, der ikke anvendes, efterlades på direktøraktien. Den ligger i øvrigt altid hos spilleren med aktiemajoriteten, ligesom i f.eks. 18xx spillene; men er uden indflydelse og faktisk kun i vejen !

Og så er der en meget væsentlig regel - spor må IKKE krydse hinanden, undtagen dog i byer.

Alle spillere skal udbyde en aktie. Første spiller udbyder endnu en aktie, såfremt ingen af spillerne er uden penge (dvs. vedkommende har budt alle sine penge og fået en aktie tidligere) eller omvendt, hvis alle har mindst 1 $ og mindst en spiller har råd til at bygge spor. Og sådan fortsætter det!

Derefter bliver spillerne spurgt - i samme rækkefølge - om de vil konverterer to aktier (ikke direktøraktien) fra sporbyggende selskaber til en i deres holdingselskab, som har aktier nok.

Endelig slutter runden af med, at man gør udbyttet op.

De sporbyggende selskaber giver:

• 1 $ pr. korteste vej mellem de byer, hvor der i denne runde er bygget en bane
• 1 $ pr. ledig vej ud fra en af de byer, hvor banen er forbundet til

Det første er en engangs fornøjelse, og det andet giver mindre og mindre udbytte hen gennem spillet. Karakteristisk for de sporbyggende selskaber er en god indtjening i starten, men mindre og mindre senere hen.

Holdingselskaberne giver:

• 8 $ pr. domineret by

hvor en by er domineret, når to sporbyggende selskaber i samme holdingselskab først når byen. Denne markeres med en forud aftalt farve. Karakteristisk her er, at indtjeningen bliver større og større. Men da der typisk bliver flere og flere aktier stiger udbyttet ikke nødvendigvis.

Spillet slutter når ingen byer kan blive domineret eller brættet i praksis er fyldt op. Selskabernes værdier bliver derefter gjort op og fordelt til aktionærerne. Vinder er selvsagt den rigeste.

Beregningen af udbytte er interessant. Man tager indtjeningen og tæller, hvor mange aktier, der er solgt eller konverteret til holdingselskaber. De konverterede aktier modtager således også et udbytte, der i praksis så blot bliver i banken. Indtjeningen fordeles på aktierne og beløbet rundes nedad. Giver et selskab f.eks. 15 $ og har 8 aktier ude, ja så får hver spiller 1 $ og aktionæraktien (selskabet) de resterende 7 til senere sporbygning.

Vurdering

West Riding er både et blokade og økonomi spil. Økonomidelen er knivskarp. Det er let at komme bagud og svært at indhente. Det er naturligvis en fordel at købe billigt (dvs. have penge tilovers efter en auktion); men det er en større fordel at få flere aktier end andre. Da det jo også gælder modstanderne, er man sommetider nødt til at byde en overpris (alle sine penge) på en aktie. Sammen med den utraditionelle udbyttedeling giver det nogle spændende koblinger.

Samtidig har man et kig på brættet. Selvom man normalt ender med aktier i begge holdingselskaber, så er der ofte et man vil det bedst. Og kan man med en strategisk sporbygning opnå det lige nu - ja så skal man jo nok gå efter det. I et af de spil, jeg har prøvet, blev et af de 6 selskaber spærret inde. Det kunne kun bygge et spor; men det gav efter byggerunden 8 i udbytte. Der var kun en aktionær, idet ingen andre kunne købe en aktie og bygge et spor ! Det blev brættets bedste bane målt i udbytte.

Til spillets positive sider hører:

• 2 timers spilletid
• en dynamik meget forskellig fra andre spil
• utrolig mange kombinationsmuligheder

og til de negative sider :

• det er svært at indhente den førende
• reglen om at pengemængden er kendt

Det sidste kan man jo nok gøre noget ved (i februar 2001 udkommer der et sæt gratis ekstra regler foreslået af spillere), og det næstsidste kan man jo tage som en udfordring. Spillet kan absolut anbefales.