Winsome

Winsome games

Et must hvert år er at huske at bestille årets Essen pakke fra det lille spilfirma Winsome. Ejeren John Bohrer er egentlig ingeniør, men har en passion for især togspil, og hvert år udgiver han en del togspil på sit eget Label.

Sjovt nok er det ikke kvalitet, prisen eller spilbarhed, der er kendetegnet for spillene, og alligevel bliver hans spil revet væk, ja faktisk skal man stå på hans liste for at komme i betragtning til et sæt. Og står man ikke på listen, så er der også en venteliste bare for at komme på listen.

Nu hjælper det selvfølgelig heller ikke at hans oplag kun er på 80 eksemplarer, og at han alligevel ofte får kendte, i hvert fald i spillerkredse, designere til at lave spil. Hvem kender ikke Trans Amerika/Europa, Age of Steam og Railroad Tycoon, alle spil som bliver udgivet under Licens fra Winsome.

Men hvad Mr. Bohrer måske nok er bedst til er at spiludvikle og sælge ideer.

Som sagt er hans Essen spil ikke kendt for designet, eller retter spillene er meget kendt for mangel på samme, men det holder nu ikke køberne tilbage. Og så har man over de seneste år alligevel set kvantespring. I gamle dage var brættet printede papir ark og brikkerne var papstykker, som man selv skulle klippe ud. Nu er det stadig hjemmeprintet plast ark, men ofte i A3 størrelse, og nu med farver på. Ja man kan tydelig se, at printerteknologien har udviklet sig, og i år var papbrikkerne udskiftet med små fine trækuber.

Udover de nye baner til Age of Steem, som jeg ikke har fået kigget på, så var der i år to spil yderligere.

Trainsport Schweiz: som er en genudgivelse, men et udmærket spil hvor man langsomt opbygger sit banenet for derigennem at kunne levere varer fra by til by på sit eget net. Disse leverancer giver penge i kassen som man derefter kan bruge til yderlig udbygning af nettet. Der er begrænsninger på hvor mange spor man kan bygge, og hvor mange spor der kan bygges i de forskellige felter.

Spillet er interessant, men en kort analyse af opgavekortene og af selve landskabet tyder måske på at der er en uligevægt mht. hvor man bør bygge sine spor.

Wabash Cannonball: er derimod en helt anden snak. Det er et simpelt ”bygge jernbane og købe aktier i banerne” spil, men spillet er ret skarpt sat op.

Der er 4 normale selskaber som man kan købe aktier i, og de penge man giver for aktierne er den kapital som selskaberne har at købe spor for. Man er altså interesseret i at købe aktier billigt, men samtidig ønsker man også kapital i selskaberne, da selskaberne værdi forøges ved at bygge spor til byerne samt udvikle dem.

Når en spiller har tur ham man tre forskellige handlinger at vælge mellem: Aktiehandel, sporlægning og udvikling, men der er kun et begrænset antal af hver handling, og når to af de tre handlinger er opbrugt er det tid til aktieudbytte. Selskabets værdi fordeles nu ligeligt til de solgte aktier, og en ny runde begynder.

Når et af flere stopkriterier er nået, er det den spiller der har fået samlet flest penge der vinder.

OBS! Winsome betyder ikke ”vind nogle” men derimod tiltalende