Wyatt Earp
Forfatter: Annemette Wolff
Publiceret: 2001.05.11
Wyatt Earp
Dette er tredje spil i Mystery Rummy serien, selv om det ikke ser sådan ud. Spillet er udkommet på Alea mærket, men derfor er den god nok alligevel.
Som altid kan man undre sig over, hvordan det kan lade sig gøre at variere over Rummy temaet, men igen har de mestret et genialt spil.
I Wyatt Earp er vi tilbage i western tiden, og her gælder det for spillerne om at gøre omgivelserne opmærksomme på, hvor farlige de forskellige forbrydere er (Billy the Kid, Butch Cassidy og Belle Star for at nævne nogen). Dette for at jobbe dusøren op for at fange dem.
Hver spiller får nogle kort på hånden, og her skal man så i bedste Rummy-stil samle sæt af minimum tre kort i samme serie.
Udover de normale forbryderkort er der alle specialkortene:
F.eks. "Wyatt Earp" kortet, der giver spilleren lov til at trække ekstra kort, eller kigge afkastbunken igennem og vælge et kort.
Der er "Hurtigste Pistol" kortet, "Diligenceoverfaldet", "Hide out" kortet, og flere andre, der kan gavne egen sag, eller skade modstanderne.
Hvor godt det går i spillet har man selv en del indflydelse på, og i modsætning til almindelig Rummy, så kan det ofte betale sig ikke at lægge kort på bordet. Grunden hertil er, at en forbryder kun kommer til udbetaling hvis der er lagt mindst 8 point ned på bordet på denne. Den dusør der så er samlet på forbryderen fordeles mellem de spillere, der har lagt kort på bordet for den aktuelle forbryder. Reglen er, at når forskellen mellem to spillere er fem point eller mere, så får spilleren med de få point ikke del i dusøren. Derfor er det jo ikke sjovt at have været med til at sætte dusøren op.
Mystery Rummy er et genialt koncept og består indtil videre af:
Nr. 1 Jack the Ripper - er genialt som to personer spil.
Nr. 2 Rue Morgur - det af spillene, jeg holder mindst af. Det skyldes at det er et partner spil.
Nr. 3 Wyatt Earp - Endnu en genistreg og denne gang for de mange (op til 4 spillere).
Stamdata
Titel: Wyatt Earp
Designer(e): Richard Borg & Mike Fitzgerald
Antal spillere: 2 - 4
Udgiver: Alea